Forside

2017 – Nyt – etapeløbet nu 3 dage!!

Kære Ultratrailløbere eller kommende ultratrailløbere,

Det er med stor fornøjelse at vi i samarbejde med OUTDOOR SYDFYN igen kan tilbyde ultratrail-løb på Øhavstien. I år med en nyhed: marathon-prolog på Ærø:
42,2 KM, torsdag den 17. august fra Søby til Marstal,
70 KM, fredag den 18. august fra Lohals til Svendborg,
100 KM, lørdag d. 19. august fra Lundeborg til Faaborg og
50 KM, lørdag den 19. august fra Egebjerg Bakker til Faaborg.
Du kan selfølgelig vælge at tage udfordringen op med og løbe etapeløb vælg, prisen er den samme:
Den Vilde: 42,2+70+100 KM eller
Den Hårde: 70+100. 

Om torsdagen er der som et nyt tiltag i 2017 Marathonløb på Ø-havsstien fra Søby til Marstal. Ruten på 70 km går fra Lohals over Spodsbjerg og Rudkøbing til Svendborg. 100 km går lørdag morgen fra Lundeborg via Egebjerg Bakker til Fåborg. Ruten på 50 km går fra Egebjerg Bakker til Faaborg. Ruterne lørdag går bl.a. gennem de flotte ådale Vejstrup og Syltemae, Svanninge- og Egebjergbakker samt et længere strandstykke ved Fjellebroen. Der er der garanti for store naturoplevelser, bl.a er musvåger og havørne ikke ualmindelige syn på ruten.

Vi ser frem til nogle dejlige dage i det  Sydfynske.

Bemærk deltagerbegrænsninger.

Bedste løbehilsner

Thomas, Thomas og Frederik – i samarbejde med OUTDOOR SYDFYN

The Archipelago Trail Run er en del af OUTDOOR SYDFYN – en weekend med masser af outdoor aktiviteter for hele familien. Tag familie og venner med. Der er noget for en enhver smag. Se det foreløbige program og mere om OUTDOOR SYDFYN på www.outdoorsydfyn.com

 Tilmelding her – Starter fredag den 2. december kl. 16.00